Snorkebehandling

 

SNORKEBEHANDLING

Snorkebehandling med akupunktur

 

Klientvejledning.

Det har vist sig, at behandling med akupunktur mod snorkning og søvnapnø er ret effektivt. Ved mange patienter forsvinder snorkningen fuldstændigt efter endt behandling i klinikken.

Behandlingsforløbet:

De første tre behandlinger skal lægges inden for en uge, og her afgøres det, om terapien kan hjælpe dig. Du skal reagere positivt på de første tre behandlinger, da det har vist sig under min pilotundersøgelse, at der ellers ikke vil være nogen respons ved yderligere behandling herefter.

Hvis du reagerer positivt på de første tre behandlinger, skal du herefter modtage yderligere 7 behandlinger, med minimum 2 behandlinger om ugen. De 10 behandlinger i alt har vist sig nødvendige for at stabilisere den gavnlige effekt, der vil nemlig ofte blive tilbagefald omkring 5. til 7. behandling. For at få det optimale resultat, er det vigtigt, at de aftalte tider følges nøje.

Behandlingstid:

Efter nålene er indsat, ligger du ca. 20 - 30 min. med nålene. Afsæt ca. 40 min. i alt pr. behandling.

 

Skal der efterbehandles?

Hvis snorkningen ikke helt forsvinder, skal der efterbehandles med en enkelt efterbehandling mellem hver 3. til 6. uge, dette justeres ind i hvert enkelt tilfælde.

Før du kommer i behandling:

Det vil være en god ide at bruge en båndoptager til at optage snorken nogle aftener, inden behandlingen starter, for at kunne sammenligne og vurdere om terapien har nogen effekt. Dette er især vigtigt, hvis du er single.

 

Årsager til snorken

Snorken skyldes en delvis eller total blokering af de øvre luftveje. Denne blokering får vævet til at vibrere, og det er det, der skaber lyden. Denne blokering skyldes, at kroppen under søvnen slapper af, al muskulatur afslappes, også muskulaturen og vævet i de øvre luftveje.

Følgende faktorer har indflydelse på snorkningen:

 

Rygning:

Irriterer slimhinderne i næse og hals, så de svulmer op. Rygere som snorker, især ved søvnapnø, løber en risiko for at forværre deres tilstand, da bronkiernes funktion nedsættes ved rygning.

 

Allergi:

En tilstoppet næse som følge af allergi kan være årsagen til, at du snorker.

 

Antihistamin:

Dybere søvn, muskulatur mere afslappet.

 

Fedme:

Overvægt bidrager også til snorken, da de overflødige kilo fordeler sig over hele kroppen. Jo mere omfanget bliver forøget, desto større bliver blokeringen af de øvre luftveje.

 

 

Sove og nerve- medicin:

Giver dybere søvn, muskulaturen bliver mere afslappet.

 

Alkohol:

Dybere søvn, muskulaturen bliver mere afslappet.

Drik ikke mere end anbefalet, højst 2 genstande dagligt for kvinder, 3 for mænd.

Må ikke indtages senere end tre timer før sengetid.

 

Forkølelse/influenza:

Opsvulmede slimhinder i næse og svælg

 

Søvnapnø:

Snorken kan være relateret til søvnapnø, hvilket indebærer total blokering af luftvejene øverst i næsen, ganen eller tungeroden.

Personer med søvnapnø kan have helt op til 400 tilfælde af apnø pr. nat. Under et apnøanfald falder iltkoncentrationen til omkring 84 % mod det normale på 97 %. Dette medfører en øget belastning af hjertet. Personer med søvnapnø er mere udsatte for forhøjet blodtryk, hjerte-/karsygdomme, hjerneblødninger og hjerteslag

 

 

 

Se her hvad en tilfreds patient skrev

 

 

 

Til Akupunktør Per Andersen

 

 

 

 

Mit navn er Anders Marin, jeg er 40 år og psykiatrisk sygeplejerske. Jeg føler i dag, at jeg har været umådelig heldig, at jeg ved et enestående tilfælde er kommet i kontakt med akupunktør Per Andersen.

Per har på en enestående, overbevisende, enkel og smertefri måde fjernet/elimineret et problem,, som for mig og min kone efterhånden var blevet et uoverskueligt fysisk og psykisk problem.

Jeg har igennem mange år lidt af voldsom snorken og søvnapnø, hvilket har betydet, at jeg i perioder har sovet så dårligt, at min vågne hverdag ofte har været præget af irritabilitet, uoplagthed, følelse af ugidelighed, koncentrationsbesvær og en negativ påvirkning af mit sociale samvær med andre mennesker. Dette har især været en belastning for min familie, der selvfølgelig har været påvirket af de ovenstående beskrevet problemer som især søvnapnø medførte.

Jeg har tidligere været i kontakt med det offentlige sundhedssystem vedr. dette problem, og i 1986 fik jeg foretaget en septumplastik (et omfattende operativt, kirurgisk indgreb, hvor brusk blev fjernet i begge næsebor). Dette havde desværre efterfølgende kun en begrænset effekt.

For 3 mdr. siden havde snorkeriet og søvnapnøen taget et så voldsomt omfang, at ikke kun jeg, men også min kone var så stærkt påvirket af dette, at noget alvorligt måtte gøres.

Jeg begyndte at løbe hver dag for at skabe bedre passage i næsen, og jeg henvendte mig til en øre-hals-næse-specialist, der foreslog endnu engang at få foretaget et operativt indgreb.

Ved skæbnens tilfælde læste jeg samme dag om Per Andersen i avisen, jeg henvendte mig, har fået 10 behandlinger og har, siden jeg fik første behandling, været så godt som fri for snorken og har lykkeligvis ikke haft nogen tilfælde af søvnapnø.

I dag vågner jeg frisk og oplagt hver morgen, jeg er fuld af energi og overskud, og mit søvnbehov er formindsket væsentligt.

Tak til Per og tak til min kone, der igennem de mange år har levet med ligeså dårlig nattesøvn som jeg selv.

 

 

 

Anders Marin

 

Copyright © All Rights Reserved Aalborg Akupunkturklinik 2018